Nyt bord til Olympic
Til koblingssystemet Olympic lanceres nu et nyt bord. Bordet består af en bakke, der let lader sig påmontere en puf. Lige så let kan bakken tages af igen og puffen kan anvendes som siddeplads.
Modulserien Olympic er tegnet af møbelarkitekt Carsten Buhl og produceres af Skippers Furniture, Durup.Systemet består af særlige, runde lænestole, som via et mellemmodul kan sættes sammen med andre stole og pufs. Hvert møbel kan monteres med diskrete hjul, og når flere møbler sættes sammen, får man en række, der som en slange kan skifte form. Møbelrækken kan bugte sig som et S, danne halv bue, rundkreds, danne en lige linje af stole gennem rummet - eller noget helt andet. Der er således rige muligheder for kreativitet.
Dette fleksible koblingssystem suppleres nu med muligheden for et rundt bord, der både hvad angår formsprog og fleksibilitet er en logisk videreudvikling af systemet.
Det nye bakkebord består i al sin enkelhed af en bakke – eller bord-plade -, der let lader sig påmontere en puf fra serien. Lige så let kan bakken tages af igen og man har dermed endnu en mulighed for at udnytte fleksibiliteten i møblet.Man kan således ændre en eksisterende siddeplads til et bord – og omvendt – helt afhængigt af behov. Uden brug af værktøj – helt enkelt.
Bakken er udført i formspændt træ, som er finéropbygget, og den kan leveres i forskellige træsorter eller bejdset og lakeret i forskellige farver.
Nyhedsbreve og e-mail, hvordan kan det hænge sammen?
Relevante produktnyheder.
Buhl Design ApS - Nyhedsbreve - udkommer ca 4 - 8 gange årligt
Designed by buhldesign.